Løsningsord til Fornemme Krydsord

Har du nogensinde siddet med et halvudfyldt krydsord, lige så krøllet i panden som ramblaerne i Barcelona en varm sommerdag? Så kender du sikkert følelsen af at fornemme, at løsningen er lige dér - men bogstaverne vil bare ikke falde på plads.

På samme måde som en god rejseguide viser dig de små snørklede gyder i Girona, vil denne artikel lede dig gennem synonym-labyrinten til ordet “fornemme”. Fra de lynhurtige 2-bogstavssvar til de mere udfordrende 11-bogstavers løsninger får du her et komplet overblik, så du kan sætte det sidste kryds med selvsikker ro.

Uanset om du mangler et par bogstaver for at afslutte weekendens avis­kryds eller er i fuld gang med en kryptisk konkurrence, er hjælpen lige her. Rul ned, lad dig inspirere - og mærk, hvordan brikkerne begynder at falde på plads!

Korte løsninger (2–3 bogstaver): lynsvar på “fornemme”

Når feltet kun rummer to eller tre ruder, er der reelt kun et par ultrakorte synonymer, der dækker betydningen “fornemme”. De dukker derfor konstant op i danske krydsord, og de er værd at have på rygraden.

SE (2) er den absolutte klassiker. Ordet kan både bruges konkret - at se med øjnene - og mere abstrakt, som i at se noget for sig eller se, hvor det bærer hen. Passer S-E i mønsteret, er chancen stor for, at du har fundet løsningen.

ANE (3) dækker den intuitive side: at have en anelse, et forvarsel eller blot en “mavefornemmelse”. Derfor optræder det ofte i opgaver, hvor stikordet er “have på fornemmelsen”, “skimte” eller “lugte uråd”. Får du A-N-_ i brikkerne, er det næsten altid det rigtige valg.

Andre trebogstavskandidater er sjældne: hør (fra at høre) ses kun, hvis krydset accepterer imperativ-formen, og nogle opslagsværker fører slet ikke ordet som selvstændig infinitiv. Derfor vil de fleste konstruktioner holde sig til SE og ANE.

Fornemme krydsord – 4 bogstaver

Når din krydsord giver ledetråden “fornemme” og der kun er fire felter at gøre godt med, er der som regel tale om et af de hyppige sanse- eller tolkningsord. Fire bogstaver er nemlig nok til at dække både den konkrete sansning (høre et brag, føle kulden) og den mere intuitive fornemmelse (tyde et tegn, lure fare).

De mest brugte kandidater:

• FØLE - fysisk sanseindtryk; “fornemme kulde”
• HØRE - auditiv sans; “fornemme lyden af trin”
• TYDE - fortolke; “fornemme meningen bag ordene”
• LURE - ane eller gætte; “fornemme uråd”
• SKUE - se/skimle; ældre eller højstemt brug

Tjek altid krydsbogstaverne og resten af ledetråden for at ramme den rigtige nuance. Viser ordet sig at stå sammen med en direkte sansereference (“… på afstand”) peger svaret ofte på se eller høre, mens vendinger som “have på fornemmelsen” eller ordspil à la “Matador-spilleren lugter sejr” typisk trækker mod tyde eller lure. Husk også, at skue kan optræde i temakryds med gammeldags tone - ellers er det de fire første, der oftest går lige i boksen.

Fornemme krydsord – 5 bogstaver

Fem bogstaver er en rigtig krydsords-godbid, fordi mange danske udsagnsord lander lige dér. Når ledetråden lyder “fornemme”, er der seks hyppige løsninger at prøve først: SANSE, LUGTE, SPORE, SNUSE, TOLKE og INDSE. De dækker både den konkrete oplevelse via sanserne og den mere abstrakte “jeg har på fornemmelsen …”-forståelse.

• SANSE, LUGTE, SNUSE - peger ofte på fysisk registrering: høre en lyd, lugte røg, snuse til en idé. Krydsbogstaver som SA?SE eller SN?SE gør valget let.
• SPORE - et godt hybridord: du kan spore et dyrs færden (konkret) eller spore uro i markedet (overført).

Står du med et mønster som _NDS_ eller T_LK_, er det næsten altid INDSE eller TOLKE, som tipper over i ren intuition og fortolkning. Husk at tjekke tid/tema i krydset: skriver bladet konsekvent infinitiv, er LUGTE korrekt; går de efter navneform, kan LUGT dukke op andetsteds. Brug altså både krydsbogstaver og betydningsnuance, før du lægger blyanten fra dig.

Fornemme krydsord – 6 bogstaver

Når feltet siger “6 bogstaver”, er der som regel kamp om pladsen mellem de mest brugte: mærke, skønne, opdage, skimte, forstå og skelne. Alle kan oversætte “fornemme”, men de dækker hver sin nuance - fra det helt sanselige til den rene indsigts-forståelse.

Når du står med få krydsbogstaver, så tænk på vokalmønsteret: M_R_E? Går mærke rent ind. Har du et K som næstsidste konsonant, peger det i retning af skønne eller opdage (hvis “k” er hardt). Et afsluttende E uden vokaler i midten tiltaler ofte skimte.

Pas på Æ/Ø/Å i amerikanske skemaer: nogle krydsord nægter at bruge diakritik og skriver derfor MAERKE, SKEBNE (skønne) eller FORSTAA. Får du kun en “AE”-kombination i horisontal retning, er det næsten altid mærke.

Til sidst: husk bøjningen. Leder ledetråden efter “har fornemmet” er opdaget eller skelt udelukket, men mærke stadig gyldig som navneform. Læs konteksten: et lille nutids-s i ledetråden (“fornemmer”) vil automatisk kassere de fleste af de seks-bogstavede grundformer og redde din løsningsjagt.

Fornemme krydsord – 7+ bogstaver

Syv bogstaver er ofte guldlængden i krydsord: de er lange nok til at afsløre meget via krydsbogstaver, men korte nok til at dukke op i mange diagrammer. Søger du “fornemme”, er opfatte, forudse, bemærke, erkende og opspore de klassiske “syv-ere”. De kan dække alt fra at høre en svag lyd (opfatte) til at lugte, at noget er galt (opspore).

Længere varianter giver flere nuancer. Kryds med 8-11 felter peger ofte på mere tekniske eller afslørende ord: registrere (10) bruges, når noget konstateres objektivt - fx en måling - mens detektere (9) typisk dukker op i gåder med laboratorie- eller kriminaltema. Gennemskue (11) lander du på, når betydningen er at “fornemme bag facaden”, lidt som at regne ud, at “matador” kan være både tyrefægter, tv-serie og brætspil.

Valgstrategi: Start med at tælle felter og kigge på endelser: “-ere” peger ofte på registrere, mens “-dre” (sjældnere) kan skjule forudse. Har du krydsbogstaver som G***S***E, er gennemskue næsten selvskrevet. Husk også, at nogle opslagsværker skriver ERKENDE som ERKENDE i både nutid og datid - så tjek bøjningen, før du låser svaret.

Direkte vs. overført betydning: sanser, intuition og “ane uråd”

”Fornemme” bevæger sig på to sproglige spor: Det ene er den helt konkrete sanseoplevelse - du fornemmer et træk i luften eller en duft af hav. Det andet er den mere abstrakte eller intuitive tolkning - du fornemmer, at noget er galt, uden at kunne sætte fingeren på det. At kende forskel er guld værd i et krydsord, hvor blot ét ekstra bogstav kan vippe løsningen fra lugte til ane.

Det sanselige spor peger typisk på verber, der beskriver én af de fem sanser: høre, se, lugte, føle, smage. Opstår ledetråden i et konkret billede - “__ den svage parfume” - er der stor sandsynlighed for, at svaret er LUGTE (5) eller MÆRKE (6). Kig også efter krydsbogstaver, der passer med sanseverbernes hyppige endelser: -e, -te, -se.

Det intuitive spor bruger derimod ord som ANE (3), FORUDSE (7) eller TOLKE (5) - alle betegner en indre fornemmelse snarere end et fysisk input. Udtrykket “have på fornemmelsen” dukker ofte op forkortet i krydsord: “HPF:” eller “hpf:”. Her er ANE næsten altid den korteste og dermed mest pladsbesparende kandidat.

Grænselandet mellem de to spor ses i idiomer som “lugte uråd” eller “spore uro”. Selvom de nævner en sans (lugte/spore), handler de om mistanke. Her er svaret ofte LUGTE (5) eller SPORE (5), mens en indikation af fremtid - “fornemme at det vil ske” - kan pege mod FORUDSE (7). Tænk på det på samme måde som ordet “matador”, der kan være både tyrefægter, TV-serie og brætspil: konteksten afgør betydningen.

Står du fast, så skan ledetråden for

• Sanseord (duft, lyd, skygge) - vælg sanseløsninger.
• Intuitionsmarkører (uråd, forudanelse, fornemmelse) - vælg ane/forudse/tolke.
• Tids­ord (snart, kommende) - forudse og ane er oplagte.
• Negationer (“intet kunne ___”) - MÆRKE, SKELNE, OPMARKE.

Sådan knækker du krydset: bogstavmønstre, bøjning og Æ/Ø/Å

Start med at måle hullerne: Tæl felterne og kig efter velkendte endelser som -e (sanse, føle) og -se (spore, tolke). Har du et mønster som _ _ _ E eller _ _ _ S E, er det ofte et godt hint om netop disse endelser. En hurtig tommelfingerregel: jo flere vokaler i et kort ord, jo større sandsynlighed for at det er et ”hjælpeord” (ane, føle) snarere end et teknisk verbum (detektere). Brug derfor vokalerne som anker, og prøv mulige kombinationer systematisk.

Slip krydsbogstaverne løs: Skriv alle sikre bogstaver ind, også selv om de virker tilfældige. Ét krydsbogstav kan eliminere hele ordklasser. Har du f.eks. S _ _ R E, indsnævrer det straks feltet til spore eller skære; og eftersom ”fornemme” handler om sansning, vælter spore op som klar favorit. Husk også bøjning: mange krydsord accepterer både navneform (mærke) og infinitiv (mærke), men andre vil have kortform (mærk) for at passe på antal. Tjek krydsets instruktioner, især i svenske/danske blandingskryds hvor infinitiv kan mangle -e.

Pas på specialtegn og ordspil: I ældre eller udenlandske krydsord skrives Æ/Ø/Å ofte som AE/OE/AA - MAERKE, FOERSTAA. Det kan forvirre, men giver ekstra plads til krydsbogstaver. Ligger der et tema gemt (fx ”TV-klassikere”), kan matador dukke op og spænde ben for sanse-synonymet; ordet skifter betydning alt efter konteksten. Kig derfor både på de øvrige ledetråde og eventuel humor i rammen: spørger krydset ”Ane uråd?” er svaret næsten altid ANE eller LUGTE, mens et futuristisk tema kunne pege på forudse eller detektere.