Er hunde tilladt på stierne i Aigüestortes?
Klatrende granittårne, spejlblanke bjergsøer og et kalejdoskop af vilde blomster. Nationalparken Aigüestortes i Estany de Sant Maurici er for mange rejsende det postkortmotiv fra de catalanske Pyrenæer – et sted, hvor man kun behøver at tage få skridt for at mærke bjergenes rå stilhed og høre vandet sno sig gennem dalene. Men hvad gør man, når ens trofaste firebenede ven også vil snuse til eventyret? Må Fido overhovedet sætte poterne på parkens ikoniske stier?
Spørgsmålet lyder enkelt, men svaret er alt andet end. Reglerne skifter fra zone til zone, fra sæson til sæson – og ja, fra skilte til skovbetjent. Overser du dem, kan din vandretur hurtigt ende i bøder eller lange omveje. I denne guide går vi lige til bidet: Vi gennemgår de officielle hunderegler i Aigüestortes, forklarer, hvad den perifere beskyttelseszone betyder i praksis, og giver dig konkrete ruteideer, hvis du vil vandre med hund uden at stå i karambolage med loven.
Hiv snoren frem, fyld drikkedunken – og læs med, før du spænder vandrestøvlerne. Din hund vil takke dig (og det vil parkens sarte økosystem også).
Hvorfor er spørgsmålet vigtigt? Kort om Aigüestortes
Cataloniens eneste nationalpark, Parc Nacional d’Aigüestortes i Estany de Sant Maurici, ligger midt i de catalanske Pyrenæer mellem højder på 1.600 – 3.000 m. Her finder du over 200 søer (estanys), krogede sortfyrreskove og dramatiske granittoppe som Els Encantats. Kombinationen af vand, klippe og højalpin flora gør området ekstremt sårbart over for slid – og samtidig uimodståeligt for vandrere.
Nationalparken modtager hvert år anslået en halv million besøgende. Mange kommer for ikoniske ruter som:
- Carros de Foc – den 55 km lange hytte-til-hytte-rundtur gennem parkens hjerte
- Det træbeklædte højplateau Aigüestortes med sine karakteristiske slyngede vandløb
- Den populære udsigtstur til Mirador de l’Estany de Sant Maurici
Med så intensivt friluftsliv står forvaltningen over for to hovedudfordringer:
- Bevarelse af økosystemerne – alpine enge, moseområder og klippesprækker huser sjældne arter som Pyreneisk desmerdyr og sort stork, der er meget følsomme over for forstyrrelse.
- Håndtering af besøgsstrømme – stierne er smalle, og erosionen accelererer, når mange fødder (og poter) tramper uden for den markerede rute.
Derfor fylder spørgsmålet om hunde ekstra meget:
| Mulig påvirkning fra hunde | Konsekvens for naturen & andre besøgende |
|---|---|
| Vildtforfølgelse eller gøen | Stress for gemser, murmeldyr og fuglereder; kan få dyr til at forlade levesteder |
| Uønsket færden uden for stien | Erosion, nedtrampning af sjældne planter |
| Sygdomme og parasitter | Smitterisiko for vilde dyr og husdyr |
| Konflikter med andre vandrere/livestock | Usikkerhed og utryghed for familier samt hyrdernes kvæg og vogterhunde |
For turister – især dem, der rejser i autocamper eller bil med kæledyr – skaber det usikkerhed at skulle efterlade hunden i varme dalbyer eller finde alternativer uden for parken. Klare regler for hundeadgang er derfor både et spørgsmål om naturbeskyttelse og praktisk rejseplanlægning.
I de følgende afsnit dykker vi ned i præcis, hvad reglerne siger i parkens kerne- og randzoner, og hvilke ruter du stadig kan nyde sammen med din firbenede vandreven.
De officielle regler for hunde i Aigüestortes
Nationalparken Aigüestortes i Estany de Sant Maurici er beskyttet af både den spanske Ley 30/2014 de Parques Nacionales og den katalanske Llei 42/2007 del Patrimoni Natural. Begge tekster sætter meget stramme rammer for færdsel med husdyr – og hunde er ingen undtagelse.
Hovedreglen: Ingen hunde i selve nationalparken
Det er forbudt at medbringe hunde, katte eller andre kæledyr på alle stier, broer, søbredder og bjergtoppe, der ligger inden for den officielle parkgrænse. Forbuddet gælder året rundt og uanset, om dyret er i snor eller ej.
Undtagelser, der alligevel giver adgang
- Assistance- og førerhunde (perro de asistencia, perro guía) – forudsat at:
- Hunden bærer synlig vest eller sele med godkendt mærke.
- Ejeren medbringer certifikat og kan fremvise det til parkvagter (guardes).
- Redningshunde i tjeneste (f.eks. bomberos, GRAE, Guardia Civil).
- Fåre- eller kvæghunde knyttet til traditionel græsning inde i parken, men kun efter skriftlig forhåndstilladelse fra parkledelsen.
Sådan kender du grænsen
| Skilt | Betydning |
|---|---|
| 🐾🚫 (rød cirkel med hund) | Nationalparken starter her – alle kæledyr forbudt. |
| 🐾🟡 (gul cirkel med hund i snor) | Perifer beskyttelseszone – hund i kort snor < 2 m. |
Mulige sanktioner
- Let overtrædelse (færdsel med hund i parken): 60-600 €.
- Grove overtrædelser (løs hund, forstyrrelse af dyreliv, gentagelse): 601-6.000 €.
- Ekstraordinært alvorlige skader på flora/fauna: bøder op til 300.000 € samt civil erstatning.
Parkvagter kan desuden bortvise besøgende på stedet.
Hvorfor de strenge regler?
- Dyreliv i stress: Bearded vulture (lammergier), gemser, mosehornugle og den truede urogallo pirenaico (jerpe) påvirkes kraftigt af hundes tilstedeværelse.
- Sygdomme & parasitter: Hundens fæces kan overføre Neospora til kvæg og vilde hjorte.
- Ejers kontrol: Stejle stier, hængebroer og store højdeforskelle gør det svært at holde en hund sikkert i kort snor.
- Konflikter med andre besøgende – især børn og ældre, der føler sig utrygge.
Tager du hunden med til Pyrenæerne, skal du derfor planlægge ruterne uden om parkens kerneområde – eller gøre brug af de hundevenlige alternativer, som vi beskriver i næste afsnit.
Perifer beskyttelseszone og nærliggende områder
Nationalparkens kerneområde er kun den inderste del af Aigüestortes i Estany de Sant Maurici. Udenom ligger der et bredt bælte – den såkaldte Zona Perifèrica de Protecció – der fungerer som stødpude mellem den strengt beskyttede natur og de omkringliggende landsbyer. Netop her begynder reglerne for hunde at skifte nuance.
Hvad er den perifere beskyttelseszone?
- Strækker sig i op til 1-5 km fra parkgrænsen afhængigt af terræn og ejerskab.
- Administreres i samarbejde mellem parkmyndighederne, de lokale kommuner (Ayuntamientos) og regionen Catalunya.
- Tjener til at afbøde slid på den mest sårbare del af parken og til at kanalisere friluftsliv, landbrug og jagt.
Hunderegler i zonen vs. Inde i parken
| Område | Må hunde medbringes? | Snorpligt | Typiske undtagelser |
|---|---|---|---|
| Kerneområdet (Nationalpark) | Nej – hunde er forbudt (bortset fra certificerede assistancehunde) |
Ikke relevant | Fører- og servicehunde med skriftlig dokumentation |
| Perifer beskyttelseszone | Ja, som udgangspunkt | Påbudt kort snor (< 2 m) Off leash kan give bøde på 60-300 € afhængigt af kommune |
Kommuner kan tillade løse hunde uden for græsningsområder uden for højsæson |
| Andre naturparker (fx Alt Pirineu, Capçaleres del Ter i del Freser) | Ja | Snorpligt – ofte lempet til 10 m i åbent terræn, men aldrig ved husdyr eller vilde ungdyr | Midlertidige lukninger i yngleperioder (tetraonider, gribbe m.m.) |
Lokale bekendtgørelser du skal tjekke
- Kommunale ordensreglementer (ordenances municipals) – kan indeholde specifikke tidspunkter, hvor hunde skal være i kort snor eller helt forbudt.
- Skiltning ved stistart – små piktogrammer fortæller ofte, om stien krydser ind i parkens kerneområde.
- Landbrugszoner – i Valle de Boí, Valle de Àneu m.fl. kan hyrder indføre midlertidig løsgående hundeforbud i lamme- og kalvningsperioder.
Nationalpark eller naturpark – Hvorfor forskellen?
En catalansk parc nacional er underlagt Spaniens strengeste naturbeskyttelseslovgivning (Ley 30/2014), hvor bevaring af økosystemer har højeste prioritet. I en parc natural er målet at balancere natur, kultur og bæredygtig udvikling; derfor er reglerne typisk mere fleksible – også for hundeejere. Ét svensk eller dansk forbillede er f.eks. Mols Bjerge vs. Thy Nationalpark.
Gode tommelfingerregler i den perifere zone
- Hold hunden i snor, medmindre der med tydelig skiltning fremgår andet.
- Følg eksisterende landbrugshegn og undgå at lade hunden krydse ind til kvæg eller får.
- Tidlige morgener og sene aftener: større fauna-aktivitet – hold ekstra kort snor.
- Tjek gencat cat/parcs for midlertidige regler inden afrejse.
Kort sagt: I den perifere beskyttelseszone er mulighederne for at have hund med væsentligt bedre end i selve Aigüestortes’ kerne. Men snorpligt, respekt for græssende dyr og opmærksomhed på lokale skiltninger er nøglen til at undgå bøder – og til at sikre, at også fremtidige to- og firbenede gæster er velkomne.
Praktik: Transport, hytter og adgang med hund
Der er stor forskel på, hvor let det er at have hund med i Aigüestortes i Estany de Sant Maurici-området, alt efter om du vælger 4×4-taxi, egen bil, offentlig transport eller vil overnatte i højfjeldshytte. Nedenfor finder du et praktisk overblik, så du kan planlægge turen uden ubehagelige overraskelser.
4×4-taxier fra boí og espot
- Boí – Planell d’Aigüestortes
• Lokale taxaer kører fra stop ved Casa del Parc i Boí.
• Ingen almindelige kæledyr tilladt i bilerne, da taxaerne kører direkte ind i nationalparkens kerne, hvor husdyr er forbudt.
• Kun fører-/assistancehunde accepteres (skal kunne fremvise dokumentation). - Espot – Estany de Sant Maurici
• Samme regler som fra Boí: chaufføren må afvise hunde, da endestationen ligger inden for parkgrænsen.
• Har du lejet hele bilen (privat tur), gælder stadig parkens regler: ingen kæledyr. - Tips: Skal hunden med, så hop af før parkportene (fx i Vall de Boí eller ved Embassament de la Torrassa) og gå ture i den perifere zone i stedet.
Offentlig transport (bus og tog)
Der findes ingen tog helt ind til Boí eller Espot; du skal kombinere tog til Lleida/Pobla de Segur med bus.
- Regional-/langdistancebusser (ALSA m.fl.)
• Hunde < 10 kg i transportkasse kan rejse i kabinen.
• Større hunde skal i lukket bur i bagagerum, og mundkurv er lovkrav, mens de opholder sig udenfor transportkassen.
• Bestil billet til hunden på forhånd (begrænset antal pladser). - Lokale busser (Alsa/Transports de la Generalitat)
• Følger samme spanske lov: snor + mundkurv for hunde > 10 kg.
• Chaufføren har ret til at afvise dyr i myldretid eller ved manglende bur.
Parkering ved indgangene
| Parkeringsplads | Højde & adgang | Hundevenlige tips |
|---|---|---|
| La Molina (Boí) | 1.580 m – før parkporten | Herfra kan du vandre op igennem perifere zonestier, hvor snorpligt typisk gælder. |
| Prat Pierró (Espot) | 1.720 m – kernezonen starter et par hundrede meter længere fremme | Lad ikke hunden vente i bilen; skovområdet har få skyggepladser om sommeren. |
Overnatning i bjerghytter
- Refugis inden for parken (Ernest Mallafré, Colomina, Josep Maria Blanc m.fl.) – tillader som hovedregel ingen hunde indendørs af hensyn til hygiejne, allergi og parkregler.
- Refugis i perifer zone (Ventosa i Calvell, Pla de la Font, Restanca):
- Nogle accepterer hund, men kun i lukket bur i annekset eller på separat sovesal.
- Ring/mail altid i forvejen; vær forberedt på et lille rengøringsgebyr (5-10 €).
- Selvbetjeningshytter/bivakhytter – ingen formelle regler, men vis hensyn og medbring eget underlag så hunden ikke slider på madrasserne.
Hoteller, lejligheder og camping
I dalene finder du flere overnatningsmuligheder, der reklamerer med pet friendly:
- Boí: Hotel Pey, Apartaments La Peguera (hund 5-10 €/nat).
- Espot: Hotel Roya, Camping La Mola (hund gratis i egen bolig, snorpligt på pladsen).
- Val d’Aran: Masser af hundevenlige cases rurals; ofte tillades ét dyr < 25 kg uden ekstra pris.
Check: krav om vaccination, forsikring og mulighed for at efterlade hunden kortvarigt på værelset – det er ikke givet.
Kvik-guide
- Ind i nationalparkens kerne? Nej, undtagen servicehunde.
- 4×4-taxi? Afviser normalt hunde.
- Bus? Snor + mundkurv eller bur.
- Hytter? Book på forhånd, spørg om regler – regn med udendørs/anneks.
- Hoteller? Gode muligheder i dalbaserne, men tjek ekstragebyrer.
Med god planlægning kan du altså få masser af vandreoplevelser sammen med din hund – men du må som hovedregel holde dig uden for nationalparkens kerne og respektere de lokale transport- og overnatningsregler.
Hvor kan du gå med hund? Ruteideer uden for parkgrænsen
Selv om selve Nationalparken Aigüestortes i Estany de Sant Maurici er lukket land for kæledyr, behøver du og din hund ikke gå glip af de vilde pyrenæerlandskaber. I periferzonen og de nabobeskyttede områder findes snesevis af markerede stier, hvor hunde er velkomne – som regel i snor. Nedenfor finder du inspiration til dags- og halvdagsture samt praktiske råd til at finde og følge de lovlige ruter.
1. Bufferzonen rundt om aigüestortes
Den perifere beskyttelseszone fungerer som en “pude” mellem nationalparken og de beboede dale. Her gælder der normalt snorpligt, men ingen totalforbud.
- Camí del Riu (Barruera – Boí)
Let, flad sti på den gamle ladevej langs floden Noguera de Tor. Perfekt til en varm dag – der er skygge og vandhuller til poter. - Durro-kredsen
6 km rundtur fra landsbyen Durro via ermitaen Sant Quirc og blomsterenge. God udsigt over hele Vall de Boí. - Pla de l’Ermita til Embassament de Cavallers
Følg GR-11 eller serviceruten op gennem skovene til kraftværkssøen. Selve dæmningen ligger lige uden for parkgrænsen (se skiltning).
2. Hundeventyr i val d’aran
På den nordlige side af højderyggen ligger Val d’Aran – et grønt, oceanisk hjørne af Catalonien, hvor hundereglerne er mere afslappede.
| Rute | Længde / sværhed | Highlights |
|---|---|---|
| Artiga de Lin & Uelhs deth Joeu | 5 km T/R – let | Spektakulært karstspringvand, bøgeskov og picnicområde. |
| Banhs de Tredòs til Montardo-søerne | 10 km – moderat | Gamle termalbade, højalpine søer; gode refugier der accepterer hunde på terrassen. |
| Montgarri-helligdommen langs Noguera Pallaresa | 12 km – let/moderat | Historisk pilgrimssted midt i fyrreskov; ofte fri for sommerheden. |
3. Parc natural de l’alt pirineu
Spaniens største naturpark begynder få kilometer øst for Aigüestortes. Her finder du mere plads og færre turister.
- Pica d’Estats-basen (Refugi de Vallferrera): Gå så langt du ønsker op mod Cataloniens højeste punkt; terrænet er stenet men hunde er tilladt.
- Estanys de la Vall de Cardós: Flere cirkusruter fra Tavascan med muligheder for kolde dyp til både to- og firbenede.
- Àreu – Pla de Boet: Ekstremt fotogent plateau omgivet af høje tinder, ofte brugt af lokale kvægholdere – hold hunden tæt.
4. Smarte rutelæser-tips
Grænsen mellem nationalpark og periferzone er ikke altid intuitiv. Undgå bøder ved at:
- Hente det gratis Alpina-topokort på turistkontorer i Boí, Espot eller Vielha.
- Bruge Instituto Geográfico Nacionals app IGN Maps, hvor parkgrænserne ligger som tydelige lag.
- Lede efter grønne skilte (Parc Natural) vs. brune skilte (Parc Nacional). Så snart skiltet er brunt, skal hunden ud af området.
5. Hold det lovligt og hundevenligt
- Tjek kommunale forskrifter; nogle byer kræver mundkurv i busser og 4×4-taxier.
- Respekter kvæg og gos d’atura-vogterhunde. Gå i bue og hav snor på.
- Saml efterladenskaber op – også i bjergrigt terræn. Små poser vejer ingenting i rygsækken.
- Sørg for vand: mange bekker udtørrer i juli-august; medbring mindst 1 l pr. 10 kg hund.
Med en smule planlægning kan I altså sagtens opleve krystalklare søer, gamle romanske kirker og dramatiske pas uden at overtræde nationalparkens forbud. God tur – og husk vandskålen!
Sikkerhed, etikette og sæson
At tage hunden med i Pyrenæerne stiller ekstra krav til både forberedelse og adfærd på stien. Følger du nedenstående råd, får både du, din firbenede ven og naturen en bedre oplevelse.
1. Snor og fuld kontrol – Også uden for parkgrænsen
- Fast, kort snor (max. 1,5-2 m) anbefales, så du hurtigt kan samle hunden ind, hvis stien bliver smal, eller der dukker andre vandrere op.
- Brug sele frem for halsbånd på stejle passager; det skåner hundens nakke, hvis du må støtte eller løfte.
- Selv hvor der ikke er formel snorepligt, er indkald og stop-kommando et must – vilde murmeldyr og gemser frister selv den mest lydige hund.
2. Dyreliv, kvæg & vogterhunde
- Hold afstand til flokke af kvæg, heste og får. Går du imellem ko og kalv, opfattes du som trussel.
- Møder du en mastín (spansk vogterhund), så:
- Hold din egen hund tæt og rolig bag dig.
- Gå langsomt uden om flokken; undlad øjenkontakt og høje lyde.
- Fodr aldrig vilde dyr – det er ulovligt og ændrer deres naturlige adfærd.
3. Varme, vand og pausestrategi
| Temperatur | Risiko | Forebyggelse |
|---|---|---|
| <15 °C | Lav risiko | Hold hunden tør og i bevægelse, særligt i regn. |
| 15-25 °C | Mellem | Hyppige drikkepauser; flyt pausen til skygge. |
| >25 °C | Hedeslag | Start før solopgang, vælg korte ruter, medbring mindst ½ l vand pr. 10 kg hund pr. 5 km. |
Vand er oftest tilgængeligt ved bække og tarns, men sidst på sommeren kan de øvre løb tørre ud. Hav derfor en sammenklappelig skål og ekstra liter i rygsækken.
4. Affaldshåndtering
- Hundeposer er ikke valgfrit – pak posen ned i en lufttæt beholder; der er ingen skraldespande på højalpine stier.
- Undgå engangsvandflasker. Brug genopfyldelige beholdere og rens kildevand med tabletter/filter hvis nødvendigt.
5. Klippe- & tordenvejr
Granitrig natur betyder glatte flader efter regn. Giv poterne pause på ru underlag for at undgå slidsår. Truer eftermiddagsbyger, så:
- Planlæg topture til morgentimerne.
- Forlad højderygge og isolerede træer, hvis du hører torden – metal hundesele kan tiltrække lyn.
6. Sæson & opdaterede regler
Reglerne i nationalparker og de perifere zoner opdateres løbende – særligt i yngleperioder (forår) og højsommer:
- Tjek parkens officielle hjemmeside eller det lokale turistkontor senest dagen før afgang.
- Nogle ruter kan midlertidigt lukkes for at beskytte redepladser for lammegrib eller osepatter (pyrenæisk engblomme).
Med et par enkle forholdsregler er det muligt at opleve Pyrenæernes storslåede natur uden at gøre skade på hverken hund eller habitat. God tur – i snor!

