Udgivet i Artikler

Tid til at prøve noget andet end Catalonien - 5 byer i Spanien der bestemt er et besøg værd

Af Catalonien.dk

Spanien er os danskeres foretrukne feriedestination, og vi valfarter derned hvert år i en søgen på alt fra bedre vejr til kulturelle oplevelser. Mange af os har gentagne gange besøgt Catalonien pga. områdets charme og attraktioner.

Dog har Spanien så meget andet at byde på uden for Catalonien, og mange af disse byer er steder, som man bliver nødt til at besøge mindst én gang. Her følger fem bud på byer uden for Catalonien, du kan besøge på din næste ferie.

Madrid – by-ferie i Spaniens hovedstad

Hvis du har holdt ferie i Catalonien har du højst sandsynligt besøgt deres hovedby, Barcelona, som er Spaniens andenstørste by. Den eneste by, der er større målt på areal er Spaniens hovedstad Madrid, som ligger centralt inde i landet. I Madrid vil du have oplevelsen af at være på rigtig storbyferie, som hvis du var i Rom, Paris eller Berlin. I Madrid vil man ofte vælge at lægge turen forbi den kongelige residens, Palacio Real.

Det er en smuk bygning, som bestemt er et besøg værd. Herudover vil man finde en masse andre arkitektoniske vidundere i Madrids indre, og når man på et tidspunkt bliver træt af bygninger og butikker, så kan det varmt anbefales at tage en tur i Buen Retiro-parken. Her har du muligheden for at komme væk fra storbyens larm og komme helt ned i gear. Her finder du en stor sø, skulpturer og monumenter, alt sammen noget der bidrager til en fantastisk smuk tur.

Palma - en kort tur væk fra fastlandet

Hvis man ønsker at komme en lille tur væk fra fastlandet, så er en ferie til De Baleariske Øer også en mulighed. Rettere sagt er en ferie til Palma på Mallorca måske en oplagt mulighed for dig. Størrelsesmæssigt kan byen slet ikke sammenlignes med Madrid, men det er stadig den største by på Mallorca. I Palma finder man blandt andet La Seu katedralen, som ligger helt ud til vandet. Kirken er især kendt for sit store mosaikvindue med glas af forskellige farver, der skaber en helt speciel oplevede inde i kirken.

Når man er i Palma kan man vælge at tage en dagstur til bjergbyen Sóller, der er en hyggelig og autentisk bjergby. I mange år var byen helt afskåret fra Palma, men som infrastrukturen blev bedre, kom byen for alvor på turisternes radar. Fra Palma vil man også have muligheden for at tage en tur til de kendte dragegrotter på øen.

Sevilla - Sydspaniens charme

Tilbage på fastlandet mod syd finder vi byen Sevilla. Legenden siger at byen blev bygget af Hercules, og med dens historie og kultur gør det byen til et sted, man skal besøge på et tidspunkt. Man kan mene, hvad man vil om tyrefægtning, men deres tyrefægterarena Plaza de Toros er en af de mest besøgte attraktioner i Sevilla. Du kan sagtens besøge arenaen på en dag, hvor der ikke er tyrefægtning, hvis du ønsker at nyde selve bygningen.

Når man er i Sevilla skal man også en tur forbi katedralen i byen, som er en af verdens største. Hvis man ikke skulle være imponeret blot ved synet af katedralen, så kan det tilføjes, at det også er her, man finder Christopher Columbus’ sarkofag.

Las Palmas - De Kanariske Øers hovedstad

Vil man opleve noget, der på mange måder slet ikke minder om Spanien, så skal man en tur til den kanariske ø, Gran Canaria, hvor byen Las Palmas ligger. Las Palmas udgør sammen med Santa Cruz på Tenerife hovedstaderne for De Kanariske Øer.

Las Palmas befinder sig nord på øen, hvilket er den frodige side af øen, sammenlignet med den golde sydlige del. I Las Palmas har man både den gamle bydel med charmerende bygninger omkring byens katedral. Byen har også en nyere bydel, der byder på en masse shopping og caféer. Fra Las Palmas er man i køreafstand til Europas eneste kaffeplantage mod nordvest og øens midte, hvor man har muligheden for at besøge øens højeste punkt.

Hvis man er historieinteresseret kan man både besøge Casa de Cólon, der er opkaldt efter Christopher Columbus, idet man mener, at han tilbage i tiden har opholdt sig i præcis denne bygning. Ellers kan man tage en tur til Guayadequedalen, hvor øens oprindelige befolkning i sin tid boede.

Bilbao - tæt på La Rioja

Elsker man vin og kultur, så skal turen gå til Bilbao, som er en af byerne, der nærmest grænser om til La Rioja, som er Spaniens mest kendte vinområde. Her vil man kunne kombinere turen med et besøg ud til vingårdene, hvor man kan smage på de forskellige vine, der bliver produceret i området. Når man skal have en pause fra dette kan man i Bilbao besøge det kendte Guggenheim-museet, der ligger i byen. Bilbao har en masse at byde på såsom Arriaga-teatret og Plaza Moyúa.