“Fiiiuu!” - et skarpt fløjt skærer gennem den tynde, klare bjergluft. I næste øjeblik dukker et buttet, pelsklædt hoved op mellem stenene, kigger nysgerrigt rundt og forsvinder igen. Hvis du nogensinde har drømt om at opleve Pyrenæernes ikoniske murmeldyr på helt tæt hold, er Alt Pirineu-parken det perfekte sted at starte eventyret.
Her, i Cataloniens største og vildeste naturpark, mødes tætte fyrreskove, blomstrende alpine enge og takkede granittoppe - et naturligt amfiteater, hvor murmeldyrene spiller hovedrollen. Men hvordan finder man egentlig disse sky gnavere i det enorme højfjeld? Hvilke klokkeslæt, dale og teknikker giver de bedste chancer? Og hvordan gør man det på en måde, der både er sikker og respektfuld over for dyrene?
I denne guide får du trin for trin alle de tips, du behøver for at øge dine odds - fra sæsonens hemmeligheder til de klassiske spotter-tricks, der kun kræver tålmodighed, en god kikkert og en kærlighed til bjergene. Pak rygsækken, spænd støvlerne, og lad os føre dig ind i Alt Pirineus verden, hvor hvert eneste fløjt varsler et glimt af Pyrenæernes charmerende pelsbolde.
Alt Pirineu-parken og murmeldyr: kort overblik
Parc Natural de l’Alt Pirineu breder sig over næsten 80.000 hektar i de nordvestlige hjørner af Catalonien og er dermed den største naturpark i de catalanske Pyrenæer. Landskabet spænder fra tætte fyrreskove i dalbunde til takkede toppe som Pica d’Estats (3.143 m), men det er især de åbne højsletter og klippefyldte rygge, der gør området til et eldorado for bjergfauna - ikke mindst de charmerende murmeldyr.
Murmeldyret (Marmota marmota) blev genindført i Pyrenæerne i midten af 1900-tallet og har siden etableret sunde bestande, hvor Alt Pirineu-parken nu fungerer som et kerneområde for arten. Takket være parkens afsides beliggenhed og strenge naturbeskyttelse kan du ofte høre deres skingre advarselsfløjt, længe før du ser de buttede kroppe dukke op mellem stenene.
Deres foretrukne hjem finder du over trægrænsen, cirka 1.800-2.500 meter oppe, hvor sneen smelter tidligt nok til at give en kort, men frodig vækstsæson. Her breder blågrønne alpine enge sig mellem blokmarker og solbeskinnede skråninger. I disse zoner graver murmeldyrene komplekse tunnelsystemer - nogle gange flere meter dybe - som giver ly mod rovdyr, lynhurtige tilflugtssteder ved fare og et frostfrit vinterkvarter til den lange dvale.
Når solen bryder frem efter en kold bjergnat, kravler familierne op på “vagtskrænter” - strategisk placerede stenblokke med fuldt udsyn til dalen. Her kan de både varme sig og holde øje med ørne, rovfugle og grupper af nysgerrige vandrere. Kombinationen af åbne græsflader til fouragering og nabosten til hurtig skjul er altså den nøgle, du skal lede efter, når jagten på dine første murmeldyr i Alt Pirineu går i gang.
Bedste tidspunkt: sæson, døgnrytme og vejr
Maj til september er den periode, hvor du har klart størst chance for at møde murmeldyr i Alt Pirineu-parken. Når sneen trækker sig tilbage sidst i april, myldrer de ud af deres gange for at fouragere på de friske græsser, og helt frem til de første snebyger i oktober er de synlige på de alpine enge. De mest livlige måneder er juni og juli, hvor ungerne forlader hulen, og august-september giver som regel stabile, solrige forhold, der gør observation let.
Uden for denne sæson er chancen nær nul: Murmeldyrene går i dvale fra sen efterår til tidligt forår, ofte allerede i løbet af oktober, når temperaturerne falder og føden svinder. De forsegler da deres underjordiske boliger med græs og jord og sover 5-6 måneder på fedtreserverne - så planlæg ikke en “efterårs- eller påske-safari” efter dem.
Selv i højsæsonen følger de en fast døgnrytme: kølige, solrige morgener (ca. kl. 08-11) og sene eftermiddage (ca. kl. 16-19) er peak-tidspunkterne, hvor de græsser, soler sig og holder vagt fra sten eller tue. Midt på dagen, når temperaturen når over 20 °C, trækker de fleste sig under jorden eller ind i skyggefulde stenruder, og aktiviteten dykker markant. Kom derfor tidligt, hold siesta som dyrene, og vend tilbage hen imod solnedgang.
Bjergvejret er lunefuldt: en klar blå himmel kan på under en time afløses af skyer, torden og hagl. Hold altid øje med vejrudsigten, og stop turen i god tid, hvis mørke cumulonimbus bygger sig op - murmeldyr varsler ofte selv med skingre fløjt, længe før du hører torden. Sigten er afgørende for at spotte dyr på afstand, så gem dine lange glas til klare dage, pak lag-på-lag tøj og en let regnjakke, og husk solcreme samt hat på de højtsiddende, ubeskyttede enge.
Hvor i parken: habitater, dale og klassiske områder
Murmeldyrenes yndlingsbiotop finder du typisk lige over trægrænsen i 1.800-2.500 meters højde, hvor sydvendte græsbakker brydes af spredte klippeblokke eller gamle lavineskred. Her får dyrene både kort græs til fouragering og solide stenbunker som vagttårne - en perfekt kombination, når alarmfløjtet skal sendes af sted, og alle skal nå ned i sikkerhed i gangsystemerne. Scan derfor især solbeskinnede, let hældende skråninger, hvor der er mindst én stor udsigtssten pr. 20-30 meter; jordskud ved hulåbningerne røber ofte et aktivt kolonisystem.
Vall Ferrera er parkens absolutte marmot-hotspot. Starter du i landsbyen Àreu, vil ruten mod Pica d’Estats hurtigt tage dig op i åbne højdedrag, hvor murmeldyrene næsten altid kan høres omkring Refugi de Vallferrera. Et mere familievenligt alternativ er den lette sti til Pla de Boet; her breder grønne, flade enge sig ud mellem blokmarkerne, og de første dyr dukker som regel op mindre end en halv times gang fra parkeringspladsen. Hold særligt øje med den sydlige skråning under Pic de Sotllo, hvor flere kolonier ligger tæt.
Bevæger du dig vestpå til Vall de Cardós, skal du målrette indsatsen mod højengene omkring Tavascan og helt oppe ved den turkisblå sø Estany de Certascan; tidlige morgener her byder ofte på murmeldyr, der tager første solbad på klippesiderne. I den nordlige del af parken, Valls d’Àneu, findes gode observationspunkter over Bordes de Noarre og i de øverste tilløb til Noguera Pallaresa - især åbne sidedale med små granitbrud giver fine forhold. Kombinér flere dale på samme tur, så øger du markant chancen for både at se og høre parrets karakteristiske fløjt krydse bjergluften.
Teknikker til at spotte murmeldyr
Start med et systematisk sweep: Stå et sted med godt overblik og før kikkerten langs sydvendte græsskråninger i rolige, vandrette bevægelser. Kig efter små brune “pude-former” der ligger på solvarme sten eller lige ved hulåbninger. Skift derefter til et lodret mønster, så du dækker hele højden af engen. Når glasset hviler, slå lyttelapperne ud - murmeldyrets skarpe, to-stavelige fløjt (“pi-iip!”) afslører ofte kolonien før øjet gør. Opdager du jordskud, friske grav-åbninger eller flade “kigge-sten”, er du tæt på deres daglige opholdssteder.
Skift til venteposition: Find en naturlig siddeplads 30-50 m fra de mest lovende huller, sæt dig ned og vær landskabet i 10-15 minutter. Murmeldyr er nysgerrige, men forsigtige; efter den første alarm vil de ofte dukke op igen, hvis alt virker fredeligt. Hold silhuetten lav, undgå hurtige bevægelser, og placer dig så vinden kommer mod dit ansigt - så driver din duft væk fra kolonien. Brug kikkerten til de små detaljer: vibrerende knurhår, sorte øjenstriber og halen, der vipper som et lille signalflag, når dyret føler sig trygt.
Hold afstand og brug optikken: Gå ikke tættere på end 30 m; et par skridt for meget sender hele kolonien ned i mulden i op til en halv time. I stedet skruer du blot lidt op for forstørrelsen (8-10× kikkert eller 200-400 mm tele) og får roligere dyr - og bedre billeder - uden stress. Undlad at stå silhouetteret på en bakkekam, tal dæmpet, og lad kameraets lyde være diskrete. Med denne respektfulde tilgang får du flere observationer, og næste vandrer får samme chance.
Etik, sikkerhed og parkregler
God dyre- og naturetik
• Hold dig altid på de afmærkede stier; alpine enge og mosbelagte sten er ekstremt sårbare.
• Fodr aldrig murmeldyr eller andre vilde dyr - menneskemad giver fordøjelsesproblemer og gør dem afhængige.
• Undlad at bruge droner uden forudgående skriftlig tilladelse fra parkmyndighederne; propellerstøjen kan stresse både fugle og pattedyr.
• Hunde er velkomne, men kun i kort snor; på den måde forstyrrer de hverken vildt eller de mange græssende kvæg, får og heste.
Vis hensyn til lokale brugere af bjergene
• Luk alle hegn og led, du passerer, så kreaturer ikke forvilder sig ud.
• Gå uden om indhegnede områder, medmindre stien tydeligt fører igennem.
• Overhold privat ejendomsret: telter og slår du lejr, så gør det kun på de anviste pladser eller efter aftale med ejeren.
• Tal roligt og dæmpet - lyden bærer langt i tynd bjergluft og kan skræmme dyr, du ikke engang har set endnu.
Sikkerhed i højfjeldet
• Vejret skifter hurtigt: pak både solhat, solcreme og en varm, vandtæt jakke.
• Torden opstår ofte først på eftermiddagen; planlæg nedstigning inden 14-15-tiden, og undgå åbne højderygge ved lynnedslag.
• Temperaturen kan falde 10-15 °C på få minutter - medbring tynde lag, handsker og hue selv i juli.
• Navigér ikke kun med smartphone: medbring et papirkort (ICGC/IGN) og kompas eller GPS, så du kan finde retur i tåge.
Før turen - tjek regler og forhold
• Kig forbi parkens besøgscentre i Llavorsí eller Tavascan for nyeste information om stilukkede områder, brandovervågning og faunabeskyttelse.
• Hent den officielle vejrudsigt (meteo.cat) og vurder vind, sigtbarhed og stormrisiko.
• Gem alarmnumrene 112 (nødhjælp) og 973 641 681 (parkvagten) i telefonen - men regn ikke med fuld mobildækning.
• Tegn eventuelt redningsforsikring og registrér din rute hos overnatningsstedet; små forholdsregler giver ro i sindet, så du kan nyde mødet med murmeldyrene.
Planlæg din tur: adgang, udstyr og praktiske tips
Logistik og adgang: De mest praktiske udgangspunkter til højfjeldsturene er den livlige flodby Llavorsí (hvor parkens besøgscenter ligger), den større dalby Esterri d’Àneu, den charmerende bjerglandsby Tavascan samt den højtbeliggende hyrdelandsby Àreu. Alle fire kan nås i bil ad C-13 eller C-14 fra Lleida; derfra fortsætter smalle bjergveje eller taxa-4x4-service til trailheads som Pla de Boet, Bordes de Noarre eller La Molinassa. Kommer du med offentlig transport, kører ALSA-busser til Llavorsí og Esterri, hvorfra lokale taxier eller sommerbusser (Bus del Parc) løfter dig det sidste stykke ind i dalene.
Udstyr og navigation: Murmeldyrsjagt kræver ingen teknisk klatring, men robuste vandresko med god sål giver stabilitet på stenede spor. Klæd dig i lag-på-lag (baselayer, fleece, vind-/regnjakke), og medbring solbeskyttelse (hat, SPF 30+, solbriller) - UV-niveauet er højt over 2.000 m. Til selve spotningen er en kikkert 8-10× og evt. et teleobjektiv 200-400 mm guld værd; husk også 1-1,5 l vand pr. person, energirige snacks og en lille siddeunderlag. Navigér med trykte 1:25.000-kort fra ICGC/IGN eller offline-apps som Alpina, Maps.me eller Gaia GPS - mobilsignalet er ujævnt.
Overnatning og ekstra oplevelser: Vil du have flere dage i murmeldyrenes rige, sover du enten i komfortable dalhoteller/pensions i Esterri, Tavascan eller Àreu, eller går fra refugium til refugium: Certascan (2240 m), Vallferrera (1945 m) og Pinet på den franske side er klassikere med halvpension. Lokale bjerg-/naturguider i Pallars Sobirà arrangerer halvdags-“marmota-safarier” med teleskoper - oplagt for familier, som også kan vælge korte, barnevognsvenlige ture til de blomstrende alpine enge ved Pla de Boet eller Bordes de Graus. Så er både store og små sikret den karakteristiske fløjteoplevelse - og måske årets sødeste feriefoto.