Hvorfor ringer 56 39 45 42?

Bip… Bip… Telefonen vibrerer, og displayet viser det samme, insisterende nummer igen: 56 39 45 42. Du er måske midt i ferieforberedelserne til Catalonien, på vej ud ad døren - eller allerede på en solbeskinnet strand i Sitges - men opkaldene stopper ikke. Hvem ringer? Og vigtigst af alt: Hvorfor?

For nogle er det bare endnu et salgsopkald; for andre lugter det af rendyrket svindel. Mellem snorklende paella-gryder og planlægning af Gaudí-rundture er det sidste, man har brug for, en telefonsælger, der presser på for et “hurtigt pensions­-tjek”.

I denne guide dykker vi ned i mysteriet om 56 39 45 42: Hvem står bag, hvilke mønstre går igen, og hvordan skelner du mellem legitim telemarketing og falske fiduser? Vi giver dig praktiske trin til at beskytte dig selv - også når du er på farten - og viser, hvilke rettigheder du har, hvis du allerede har svaret.

Læs med og få ro i sindet, så dine kommende rejsedrømme til Catalonien ikke bliver forstyrret af et blufærdigt “ping” fra en ukendt afsender.

Hvem står bag – og hvad vil de?

Flere brugere på både Trustpilot, Facebook-grupper og dedikerede “hvem-ringer?”-fora beskriver 56 39 45 42 som et nummer, der præsenterer sig som “pensionsrådgivning” eller “partner for dit pensionsselskab”. Den typiske åbning lyder, at rådgiveren “ringer angående et gratis pensionstjek”, men opkalderne giver sjældent et klart firmanavn eller CVR-nummer, før de begynder at stille spørgsmål. Nogle fortæller, at rådgiveren henviser til “det seneste års lovændringer” eller “pligt til at holde oplysninger opdateret”, mens andre oplever, at der straks spørges til fødselsdato eller delvis CPR-kode som “identitetsbekræftelse”.

På tværs af indberetninger peger formålet på tre tilbagevendende elementer:

• Pensionstjek: Gennemgang af nuværende ordninger og påstand om, at du “kan spare gebyrer eller få mere i pension”.
• Udfyldelse af skema: Rådgiveren vil indsamle oplysninger om din alder, civilstand, lønniveau og eksisterende pensionsopsparinger for at “sende dig et skræddersyet tilbud”.
• Booking af fysisk eller online møde: Opkaldet afsluttes ofte med forslag om et 15-minutters videomøde “allerede i morgen”, hvor du forventes at have MitID klar.

Flere enkeltpersoner betegner opkaldene som fup, mens andre blot kalder dem “aggressiv telemarketing“. Da nummeret ikke er registreret officielt hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og ingen større pensionsselskaber offentligt har vedkendt sig det, kan ejerskab eller hensigt hverken be- eller afkræftes med sikkerhed. Indtil et entydigt svar foreligger, anbefaler erfarne brugere derfor at betragte opkaldene med sund skepsis og ikke dele følsomme data, før afsenderen er verificeret via officielle kanaler.

Mønstre i opkaldene og brugernes erfaringer

Mange brugere beskriver, at de bliver ringet op flere gange dagligt - ofte i kortere serier over uger eller måneder. Når de endelig tager telefonen, kan nummeret vise sig at være 56 39 45 42, men efter blokering fortsætter kaldet fra næsten identiske numre som 56 39 45 41 eller 56 39 45 43. Opkaldene falder tit på tidspunkter, hvor folk er på arbejde, tidlig morgen eller lige ved aftensmadstid, hvilket forstærker oplevelsen af chikane. Flere rapporterer 5-10 ubesvarede kald på en enkelt dag, og telefonsvarere efterlades sjældent, hvilket gør det svært at afgøre motivet uden at besvare opkaldet. Resultatet er, at mange brugere vælger at ignorere telefonen eller blokere hele nummerserien, mens irritationen breder sig i netfora og på sociale medier.

For dem, der har taget telefonen, tegner der sig et mønster i samtalernes opbygning: En hurtig præsentation af fornavn og et tilsyneladende pensionsrelateret firmanavn, efterfulgt af en kort sætning om, at de “har et par spørgsmål til et pensionstjek”. Herefter oplever flere et tydeligt pres for at bekræfte personlige oplysninger og booke et møde “allerede i næste uge”. Teknikken kan virke professionel, men mange beskriver en aggressiv tone, når de beder om at få henvendelsen på mail eller vil ringe tilbage via officielle kanaler.

• Hurtig identifikation: “Hej, det er Jens fra Dansk Pensionsservice - taler jeg med Anna?”
• Oplysningsbekræftelse: Spørgsmål om alder, civilstand eller tidligere arbejdsgiver, før virksomheden er ordentligt introduceret.
• Tidspres: “Det tager kun to minutter - kan du lige finde dine seneste pensionspapirer frem?”
• Mødebooking: Forslag om online- eller hjemmebesøg “allerede i morgen” for at “optimere pensionen”.
• Modstand mødes med pres: Afvisninger eller ønske om skriftlig info besvares med argumenter om “lovpligtigt tjek” eller “begrænset plads i kalenderen”.

Telemarketing eller svindel? Sådan vurderer du risikoen

Før du tager telefonen eller afslører noget som helst, kan det betale sig at kende forskellen på almindelig, lovlig telemarketing og egentlige svindelforsøg. Ved legitim telemarketing præsenterer sælgeren sig med fuldt navn, virksomhed og formål, henviser til et eksisterende kundeforhold eller et tydeligt samtykke - og accepterer straks et nej tak. Svindlere derimod skjuler ofte, hvem de arbejder for, taler uklart om “pensionstjek” eller “et hurtigt skema” og forsøger at holde dig i røret, selv når du viser modvilje.

• Troværdige kendetegn: Klar identifikation, henvisning til dit pensions- eller forsikringsselskab, ingen krav om CPR/MitID, tilbud om at sende alt skriftligt.
• Røde flag: Hemmelig eller ukendt virksomhed, opkald fra flere lignende numre, pres for at “bekræfte” CPR, MitID, kontonumre eller NemID-nøgler, modvilje mod at blive ringet op via hovednummer eller e-mail.

Er du i tvivl, bryd samtalen høfligt af og ring selv tilbage via pensionsselskabets officielle kundeservice-nummer, som du finder på deres hjemmeside eller i e-Boks-beskeder. Ægte rådgivere vil aldrig have noget imod, at du lægger på og genkontakter dem - tværtimod er det også i deres interesse, at du føler dig tryg.

Brug denne korte tjekliste, før du engagerer dig:

1. Notér navn, firma og telefonnummer - og søg dem på CVR.dk eller Trustpilot.
2. Spørg om de ringer på baggrund af et dokumenteret samtykke; kan de ikke svare, så stop.
3. Giv aldrig CPR- eller MitID-oplysninger pr. telefon, medmindre du selv har initieret opkaldet til et velkendt nummer.
4. Bed om at få materialet på skrift eller i din netbank/e-Boks, så du kan gennemgå det i ro og mag.
5. Afslut straks samtalen, hvis tonen bliver truende, tidspræget (“det skal ske nu”) eller hvis nummeret dukker op på spam-advarselslister.

Sådan beskytter du dig – trin for trin

Første forsvarslinje er altid at holde hovedet koldt i selve opkaldet. Bekræft høfligt, at du ikke er interesseret, og afslut samtalen - jo kortere dialog, desto færre chancer har den anden part for at presse dig. Del aldrig CPR-nummer, MitID-detaljer, kontooplysninger eller engangskoder over telefonen, uanset hvad de påstår. Ønsker du mere information, så bed om en skriftlig henvendelse via e-mail eller e-Boks, hvor afsenderen let kan verificeres bagefter.

• Sig: “Tak, men jeg giver ikke personlige oplysninger per telefon. Send det skriftligt.”
• Undgå at bekræfte personlige data, de allerede måtte have om dig.
• Afslut opkaldet, hvis tonen bliver insisterende eller tidsfrist­præget (“det skal ske nu”).

Næste skridt er at blokere numre direkte på din telefon. På iOS åbner du opkalds­listen, trykker på i ud for nummeret og vælger “Bloker opkald”. På Android varierer det mellem producenter, men typisk holder du fingeren på nummeret og vælger “Bloker/spam”. Aktivér samtidig den indbyggede Stilhed for ukendte numre (iOS) eller “Filtrer ukendte opkald” (Android), så bliver de sendt direkte til voicemail.

1. iOS: Indstillinger → Telefon → Stilhed for ukendte → Aktiver.
2. Android (Google Dialer): Telefon-app → ⋮ → Indstillinger → Blokerede numre → “Ukendte/private numre”.
3. Teleselskaber: Flere udbydere tilbyder gratis eller billige spamfiltre - aktivér dem i selvbetjeningen.

Vil du reducere antallet af fremtidige salgsopkald, så skriv dig på Robinsonlisten. Her fravælger du telemarketing ved at logge ind med MitID; virksomheder skal så tjekke listen, før de ringer. Husk også at trække gamle samtykker tilbage hos forsikrings- og pensions­selskaber, nyhedsklubber m.m. - det kan ofte gøres i deres apps eller via kundeservice.

På rejse kan opkald som disse både forstyrre feriestemningen og koste roaming. Aktiver derfor Flytilstand + Wi-Fi eller “Stilhed for ukendte numre”, og brug Wi-Fi-opkald, så når uvelkomne udlandsopkald kun til din voicemail. Indtal gerne en besked på engelsk om, at du ikke vender tilbage på uanmodede salgsopkald - så sparer du dig selv (og din pengepung) for dyre minutter, mens du nyder Cataloniens strande.

Dine rettigheder og næste skridt, hvis du allerede har svaret

Markedsføringsloven forbyder som udgangspunkt uanmodede salgsopkald til forbrugere. Undtagelsen er, hvis du udtrykkeligt har givet samtykke, eller hvis virksomheden allerede har et kundeforhold til dig og ringer om “samme type produkter”. Har du - måske i en konkurrence eller et flueben på nettet - givet samtykke uden at tænke over det, kan du altid fortryde. Det gør du ved at kontakte virksomheden og meddele, at du trækker samtykket tilbage. Samtidig giver GDPR dig ret til:

1. Indsigt - bed virksomheden oplyse, hvilke persondata de har om dig og hvorfra oplysningerne stammer.
2. Sletning - kræv alle ikke-nødvendige oplysninger slettet (“retten til at blive glemt”).
3. Begrænsning/indsigelse - få markering sat på dine data, så de ikke bruges til direkte markedsføring.

Har du allerede delt personlige oplysninger eller mistanke om svindel, så handle hurtigt:

1. Kontakt dit pensionsselskab eller bank via de officielle telefonnumre på hjemmesiden - og bekræft, at der ikke er oprettet aftaler eller ændret konti.
2. Overvåg konti og MitID-logins; aktiver besked- eller notifikationsservice ved store transaktioner.
3. Bloker nummeret og gem opkalds-/sms-historik som bevis.
4. Politianmeld straks, hvis du har udleveret CPR, adgangskoder eller betalingsoplysninger - brug politi.dk eller den lokale station.
5. Klage til Forbrugerombudsmanden (telefonsalg) og Datatilsynet (ulovlig databehandling), hvis dine rettigheder er krænket.