Gemt bag gyldne stenhuse og blomstrende balkoner i Gironas middelalderlige Barri Vell finder du et af Europas bedst bevarede jødiske kvarterer: El Call. Her snor stenbelagte smøger sig som tidsmaskiner mellem skyggefulde gårdrum, og hver ujævn trappetrin hvisker om sefardiske filosoffer, travle handelsfolk - og tragiske forfølgelser, der for altid ændrede byens puls.
I denne guide tager vi dig med under portbuerne, ind i de hemmelige passager og op til de panoramiske kig, hvor Girona folder sig ud som et patchwork af terrakottatage og spir. Vi dykker ned i El Calls næsten tusindårige historie, peger dig i retning af de skjulte hjørner, som selv mange lokale overser, og giver dig praktiske råd til at opleve kvarteret med respekt for både beboere og fortid.
Uanset om du er historiebuff, fotoentusiast eller blot på jagt efter stemningsfulde kroge væk fra de største turiststrømme, finder du her alt, du behøver for at lade dig forføre af Gironas jødiske hjerte - fra de første hebraiske indskrifter til dagens levende kulturformidling. Lad os begynde vandringen!
Historien om Gironas jødiske kvarter – fra middelalderen til i dag
Allerede i 1100-tallet nævnes et jødisk kvarter - El Call - inden for Gironas bymure. Her udviklede der sig et af middelalderens vigtigste sefardiske lærdomscentre, hvor rabbinere, læger og handelsmænd levede side om side med kristne naboer. Midtpunktet var studiekredse omkring yeshivaen, hvor den berømte filosof og kabbalist Moshe ben Nahman (Ramban, ca. 1194-1270) underviste i bibeleksegese og jødisk mystik, inden han siden drog til Jerusalem. I løbet af 1200-1300-tallet voksede befolkningen til flere hundrede familier, de havde egen synagoge, mikve og et velorganiseret råd (aljama). Kvarterets smalle gader som Carrer de la Força og de indre gårdrum er formet af denne periode, hvor jøderne bidrog til byens økonomi gennem handel, pengelån og tekstilproduktion.
Freden blev brudt med de antijødiske pogromer i 1391, der medførte plyndringer, tvangsdåb og første bølge af emigration. Efterfølgende skærpede kirkens inkvisition kontrollen, og kulminationen kom med den spanske forordning om udvisning i 1492; de få hundredtals jøder, der stadig boede i Girona, måtte konvertere eller forlade landet. Husene blev solgt billigt, synagogen ombygget, og El Call forsvandt gradvist fra kollektiv hukommelse. Først i det 20. århundrede begyndte historikere og lokale kræfter at kortlægge arven: udgravninger afdækkede hebræiske indskrifter, og i 1992 åbnede Museu d’Història dels Jueus i den tidligere synagogebygning. I dag formidles historien gennem velbevarede gårdrum, blå keramiske skilte med menorah-symboler, guidede Sepharad-ruter og internationale forskningsprojekter ved Institut d’Estudis Nahmànides - alt sammen eksempler på, hvordan Girona ikke blot mindes, men aktivt bevarer det jødiske kapitel af byens identitet.
Sådan finder du rundt: nøglegader, passager og gårdrum
El Call er en kompakt labyrint, hvor Carrer de la Força fungerer som hovedakse: Begynd ved Plaça de Sant Feliu og gå mod sydøst, så leder den smalle, delvist overdækkede gade dig ind i hjertet af det gamle jødiske kvarter. Længere inde knækker den over i Carrer de Manuel Cundaro, der slynger sig forbi karakteristiske stenhuse med mezzuzá-fordybninger ved dørene - et diskret men fascinerende spor af den tidligere jødiske beboelse. Derfra stiger terrænet stejlt ad Pujada de la Catedral; følger du den, ender du øverst på katedraltrappen med panoramablik ned over tagene. Brug bygningernes døre og vinduer som pejlemærker - i de smalle gyder ser du hurtigt mere mur end himmel!
I netværket omkring hovedgaderne gemmer sig en perlerække af halvt skjulte passager og gårdrum, som ofte overses af dagsturister:
- Placeta del Institut Vell - en lille lomme med citrusduft, der forbinder Carrer de la Força med Cundaro via en lav hvælvet port.
- Passatge de l’Agulha - kun én meter bred, perfekt til et stemningsfuldt foto, især i morgendis.
- De brolagte gårde bag Centre Bonastruc ça Porta, hvor man kan høre sit eget ekko mod middelaldermurene.
Den nemmeste indgang for førstegangsbesøgende er fra Pl. Sant Feliu; herfra får du den mest glidende overgang mellem Barri Vells åbne pladser og El Calls krogede stilhed. Vil du have området (næsten) for dig selv, så kom før kl. 10 eller i den gyldne time omkring solnedgang, når endagsturene fra Barcelona er kørt hjem. Download bykortet “Call de Girona” på turistbureauets hjemmeside eller scan QR-koderne på skiltene ved Carrer de la Força - de viser en live-GPS sti gennem gyderne, også offline. Husk lydløs funktion på mobilen; lyden kastes let rundt mellem stenhusene, og beboerne værdsætter roen. Brug skridsikre sko: nogle brosten er poleret glatte af 800 års fodtrin.
Højdepunkter du ikke må misse
Museu d’Història dels Jueus og Institut d’Estudis Nahmànides holder til i det atmosfæriske Centre Bonastruc ça Porta, et tidligere synagogekompleks placeret få skridt fra Carrer de la Força. Her får du et sjældent indblik i den sefardiske kultur, der blomstrede i Girona, gennem alt fra mikroskopiske pergamentfragmenter til rekonstruerede mikvæ-bade. Tag dig tid til at se den interaktive tidslinje, som giver kronologisk kontekst til kvarterets op- og nedture, og sæt dig derefter ud i den fredelige stenbelagte gårdhave - en af de få steder i den gamle by, hvor man kan høre fuglene synge frem for fodtrin på brostenene.
Inde i museets sale udfoldes jødernes hverdagsliv og ritualer i middelalderen gennem tematiske udstillinger om kostregler, sabbatsfejringer og bryllupstraditioner. Særligt betagende er samlingen af hebraiske gravsten fra den middelalderlige kirkegård på Montjuïc-højen, hvor indskrifterne - belyst diskret nedefra - taler om tro, håb og fællesskab. Ved siden af ligger et lille forskningsbibliotek, hvor du (hvis du spørger venligt) kan bladre i facsimile-udgaver af Nahmanides’ skrifter og se, hvordan hans kommentarer til Toraen stadig studeres verden over.
Selv hvis du ikke sætter fod i museet, venter der fotogene gårdrum, trappegader og gyder i El Call: prøv den smalle passage ved Carrers de Manuel Cundaró, hvis solstråler kl. 10-11 formiddag rammer de ru kalkstensmure med et gyldent skær; eller følg de snoede trin op mod katedralen, hvor karnapper og buede døråbninger danner naturlige billedrammer. Det mest Instagram-venlige spot finder du dog bag museet - en lille skjult patio med hvide kalkstensvæge og blå potteplanter, der skaber en næsten andalusisk stemning og giver et roligt pust midt i Barri Vells mylder.
Oplev El Call bedst: tider, guidede ture og god etikette
Morgener før kl. 10 og de sene eftermiddagstimer efter kl. 17 giver det blødeste lys i de smalle gyder; da står solen lavt og kaster gyldne striber ind mellem husmurene, mens dagsbesøgets menneskestrøm endnu enten ikke er ankommet eller er ved at ebbe ud. Vil du fordybe dig, så book en af bymuseets officielle guidede ture (visites guiades) - typisk på engelsk, spansk eller catalansk - som kobler kvarterets topografi til fortællinger om sefardisk filosofi, handel og hverdagsliv; grupperne er små, og billetter købes online eller i museets reception senest en time før start. Ekstra nørderi finder du på temavandringer om hebraiske inskriptioner, der udbydes fredage, hvor sabbatens indtræden bliver et naturligt samtaleemne. Har du kun kort tid, så hent det gratis Call de Girona-kort i museets foyer - ruten er angivet med diskrete messingmærker i brostenene, så du kan følge sporene uden at fylde kvarteret med papirfoldede kort.
El Call er stadig beboet; husk derfor lavt stemmeleje og ingen højtaler-musik. Brug vidvinkel til de snævre passager, så du slipper for at placere dig midt på vejbanen, og slå blitz fra - det blænder naboerne gennem de små vinduer. Trapper og skinnende brosten kræver gummisåler med godt greb; efter regn bliver kalkstenen som is. Dæk skuldre og knæ, hvis du planlægger at gå ind i katedralen på samme tur, og vis respekt ved ikke at sætte dig på de gamle gravsten, der er indmuret i husfacaderne. Fotografer gerne de pittoreske gårdrum, men træd ind på tærsklen i stedet for hele vejen ind, hvis du er i tvivl om det er privat - som tommelfingerregel er en åbnet træport en privat bolig, mens en port i smedejern er en offentlig passage.
Praktisk planlægning: billetter, åbningstider og tilgængelighed
Billetter og åbningstider: Museu d’Història dels Jueus holder som hovedregel åbent tirs.-lør. 10-18 og søn./helligdage 10-14, men tiderne justeres jævnligt ved højtider og festivaler. Tjek altid museumets officielle kalender eller den gratis app “Visit Girona” for dagsaktuelle tider og priser (ca. €4 for voksne, gratis under 16). I juli-august er der begrænsede tids-slots; forudbestil derfor billetter 2-3 dage før via websitet eller på det centrale turistkontor ved Plaça de Catalunya for at undgå kø. Kombi-billetter med Banys Àrabs og katedralens museum giver 10-15 % rabat og kan købes samme sted. Husk at sidste indgang er 30 minutter før lukketid, og at tasker > 30 × 20 cm skal afleveres i museets gratis garderobebokse.
Adgang & tilgængelighed: Fra Girona-stationen (AVE/Renfe) følger du Rambla de la Llibertat til Pont de Pedra og er ved El Call efter 15 min. gåtur; vil du spare stigningen, vælg lokalbus L1/L6 til haltestedet “Jaume I”. Bilister bør parkere i Pàrquing Saba Santa Caterina eller gratis ved Camp de Mart (begge 8-10 min. til fods) - kørsel i Barri Vell frarådes. Gaderne i El Call er smalle med ujævne middelalderbrosten; tag skridsikre sko, og undgå høje hæle. Barnevogne kan med lidt tålmod trilles ad Carrer de la Força, men de stejle trapper ved Pujada de la Catedral kræver løft. Kørestolsbrugere bør benytte den nordlige indgang til museet via Carrer de Manuel Cundaro, hvor der er lift til udstillingerne; resten af kvarteret vurderes til “middel” tilgængelighed pga. hældning. Rejser du med stor bagage, så udnyt stationens skabe (op til 24 t.) før du bevæger dig ind i de trange passager.
Forslag til gå-rute og nærliggende seværdigheder
Start ved Plaça de Sant Feliu og gå ind i El Call ad den stemningsfulde Carrer de la Força. Efter få skridt vil du bemærke de smalle sidepassager, der fletter sig ind mellem sandstenshusene - kig især ind i Carrer de Manuel Cundaro for at få den ikoniske trappevinkel op mod katedralen. Tag dig tid til at mærke roen, før du fortsætter de sidste meter til Centre Bonastruc ça Porta, hvor Museu d’Història dels Jueus ligger.
Sæt cirka 30-40 minutter af til museet: begynd i gårdhaven med de hebraiske gravsten, besøg udstillingen om sabbatritualer og slut i den interaktive afdeling om jødisk kalender. Når du træder ud igen, drej til højre ind i de labyrintiske gyder omkring Carrer de Sant Llorenç; her er brostensbelægningen ekstra glat, så brug solidt fodtøj. Følg stenbuen ved Pujada de la Catedral, hvor et af kvarterets bedste fotospots åbner sig - fra bunden af trappen får du både katedralens facade og El Calls tage i samme billede.
Har du lidt ekstra tid, kan ruten forlænges mod vest: gå bag katedralen til de maurisk-inspirerede Banys Àrabs (10 min.), og fortsæt herefter op på Passeig de la Muralla via porten ved Jardins dels Alemanys for panoramisk udsyn over Onyar-dalen. Murværnet fører dig i en bue tilbage til Barri Vell, hvor du kan kigge ned på de farverige Onyar-huse - et perfekt stop til solnedgangsbilleder, hvis du har valgt at starte ruten sidst på eftermiddagen.
Afslut gåturen med et måltid i de historiske gader: prøv tapas på Nu Restaurant (C/Sant Pere) eller lokal coca hos La Fabrica (C/Cort Reial). Vil du bare have en hurtig kaffe, er Espresso Mafia et godt valg, før du krydser Pont de les Peixateries Velles tilbage til den moderne bydel og stationen. Hele turen kan klares på 1,5-2 timer eksklusiv spisepause; læg 15 minutter ekstra, hvis du har barnevogn eller foretrækker færre trapper via Carrer de la Cort Reial.