Ønsker du at rejse og opleve verden, og er du træt af dit 8-16 job på et kedeligt kontor i regnfulde Danmark? Bare rolig. Verden er fuld af muligheder, og du behøver ikke begrænse dig selv eller gøre som alle andre uanset din alder. Det er nemlig muligt at finde jobs for danske virksomheder, som du kan arbejde på online.
Det vil sige, at du sagtens kan kombinere arbejde og en lækker cafe i Barcelona, samtidig med, at du arbejder mere selvstændigt, hvilket mange godt kan lide. Så behøver du ikke længere at længes efter den årlige rejse i sommerferien, når du kan være omgivet af palmer hele året rundt.
Hvis man spurgte de fleste om de helst ville sidde på et trist kontor eller ved et hyggeligt gadehjørne i Spanien, ville de højst sandsynligt vælge det sidste, men mange ser det simpelthen ikke som noget, der er muligt. Men det er det heldigvis. Her får du 4 bud på måder at tjene penge på online med frihed og fleksibilitet, så du kan komme ud over Danmarks landegrænser og ned i varmen:
Udvikle software
Er du god teknisk og måske lidt af en computernørd, så kan det være du skal i gang med at udvikle software. Som softwareudvikler, skal du hjælpe med at udvikle og designe it programmer og finde på gode løsninger - og da det naturligvis foregår på en computer, kan det laves lige der, hvor du vælger at medbringe din computer.
Være tekstforfatter
Hvis du er kreativ, god til at skrive og godt kan lide det, så er et tekstforfatterjob måske noget for dig. Når du er tekstforfatter, kan du få til opgave at skrive alle mulige, forskellige tekster, som du vil blive sat ind i, når jobbet er dit. Overordnet kan man sige, at du som tekstforfatter hjælper virksomheder med at reklamere for deres produkter, får dem til tops på google osv. Det er formentlig et perfekt job til dig, som elsker skriveopgaver, og endnu et plus at det er muligt, at gøre hjemmefra eller fra en cafe i Barcelona.
Telefonsælger eller kundeservice
Der findes mange firmaer, som søger en telefonsælger med mulighed for at arbejde hjemmefra. Der er også andre jobs med opringninger, hvor det nødvendigvis ikke er sælger. Det kan for eksempel være telefoninterviews eller være kundeservice, hvor man skal stå til rådighed, hvis folk har brug for hjælp m.m. Det kan både være telefonisk eller over mail, og så får du typisk et tidsrum, hvor du skal sidde til rådighed på foran computeren eller telefonen.
Betalte spørgeundersøgelser
Dette er måske ikke et job men en ekstra indtægtskilde. Det kan formentlig ikke være din eneste indtægtskilde, men det er faktisk muligt at få penge for at svare på spørgeundersøgelser. Det kan være alle mulige slags spørgeundersøgelser, hvor du oftest skal dele dine holdninger til noget eller dine tendenser og gøren.
Du bidrager samtidig med at virksomheder med mere kan få et overblik over danskernes ønsker og tendenser, og det kan hjælpe dem på vej til at lave vigtige beslutninger eller ændringer. Det kan godt være det ikke er noget, som du alene bliver rig på, men det kan i hvert fald give lidt ekstra lommepenge og er en nem og sjov måde at tjene lidt penge på.
Dette skal du huske på, når du arbejder "hjemmefra"
Når du arbejder "hjemmefra", det vil sige alle andre steder end hos selve firmaet/virksomheden, så er der selvfølgelig nogle ting, som du skal huske på. For det første skal du være selvdisciplineret og tage ansvar. Du skal huske på at det er lige så vigtigt, at du overholder de bestemte arbejdstider (medmindre der er frie hænder), ligesom hvis du var der fysisk.
Er der ikke bestemte arbejdstider, kræver det, at du er endnu mere selvstændig og selv kan tilrettelægge din dag, så tingene bliver gjort. Hvis der er helt frie tøjler i forhold til arbejdstider, kan det anbefales at prøve at fastlægge rutiner og struktur, men en gang imellem kan du også sagtens udnytte, at der ikke er faste tider. Du skal selvfølgelig også som det første have styr på, hvad arbejdspladsen forventer af dig på daglig basis og regne ud, hvor mange timer du bør bruge på det.
Selvom du sidder på en lækker cafe eller strand, skal du kunne arbejde produktivt og få lavet arbejdet. Derudover skal du have styr på, at din computer eller telefon (alt efter hvad du skal bruge) virker. Da dit arbejde foregår online eller telefonisk, er du derfor afhængig af, at det virker, og du kan ikke arbejde, hvis det ikke gør det.
Husk derfor at tjekke op på det. Til sidst skal du huske dine pauser. Når der ikke er nogen chef til at fortælle dig, at du skal huske at holde pause, kan du måske glemme det. Heldigvis har du et hav af muligheder for at udnytte pauserne godt, hvis du vælger Spaniens flotte byer.
Det er værd at vide, at der er fordele ved at have et online job. Det giver dig helt klart gode egenskaber som selvdisciplin og struktur. Det lærer dig at arbejde selvstændigt og træner samtidig din viljestyrke. Det er så nemt at lukke computeren og du skal ikke høre på en chef, som giver dig ordrer. Men du gør det ikke, fordi du har arbejde, som skal passes. Det er egenskaber, som vil gavne dig senere i livet også.