4 gode tips der gør det nemt at sove på flyveturen

Et flysæde er ikke det ideelle sted at sove, men hvor er det skønt, når vi kan – turen lettes, den opleves hurtigere, og vi er mere friske, når vi når vores destination, hvis vi har haft mulighed for at sove lidt på turen.

Fordele ved at sove på flyet

Der er mange grunde til gerne at ville sove under flyrejsen. For mange af os, er det en transport, der gerne skal overstås, og ikke noget vi decideret nyder – et fly er ikke det mest komfortable sted at opholde sig, og allerhelst vil vi bare gerne ankomme til feriestedet hurtigst muligt.

Når vi kan sove på flyturen, så undgår vi at opleve den ubehag en flyrejse kan medføre. Når vi sover, så bemærker vi ikke alle forstyrrelserne omkring os, vi tænker ikke over, at vi sidder dårligt og har brug for at strække benene, og vi opdager ikke, hvor lang tid rejsen tager.

Dertil kommer, at har vi sovet i flyet, og er friske og veludhvilede når vi ankommer, så får vi selvsagt mere ud af første feriedag.

Søvnbesvær på flyturen

Det kan desværre være enormt svært at falde i søvn under flyturen, og i det følgende vil vi kigge nærmere på 5 grunde hertil, samt nogle idéer til at løse de givne problemstillinger.

Komfort – og mangel på samme

Et flysæde muliggør ikke en oplagt sove-position. Vi sidder ret op og ned, og vi har sjældent meget plads, ej heller meget støtte.

Når vi skal sove, så skal vi kunne slappe af i kroppen – det er helt afgørende for vores evne til at falde i søvn.

Når du ønsker at kunne falde i søvn på flyet, så bør du tænke i komfort. Medbring en rejsepude eller en nakkestøtte for at optimere din position. Du vil opleve at have nemmere ved at slappe af i kroppen, og dermed kortere til søvnen.

Lyde og støjgener

Den hyppigste årsag til at vi mennesker har svært ved at sove, er støjgener. Og i et fly er det mange af disse. Vi sidder tæt med andre mennesker – nogle taler, andre snorker, og flyvemaskinens motor støjer også.

En god idé, hvis vi ønsker at få en god søvn på flyturen, er at udelukke disse lyde og støjgener. Medbring et par gode ørepropper eller lyddæmpende hovedtelefoner, og du vil opleve, at forstyrrelserne mindskes, og at du derved får lettere ved at falde i søvn.

Lys og synsforstyrrelser

Ligesom at vi ikke kan kontrollere støjniveauet på flyet, kan vi heller ikke kontrollere lyset. Vi har svært ved at sove, når det er lyst – når vores øjne forstyrres af diverse bevægelser, så sender de signalere til hjernen, som herved ikke kan slappe af. Når vores hjerne ikke slapper af, så kan vi ikke sove.

Heldigvis findes der virkemidler, der kan mindske denne påvirkning. Er du lysfølsom, og har søvnbesvær deraf, så kan du med fordel investere i et par gode natbriller eller en sovemaske til flyveturen.

Tankekaos og uro i hovedet

En anden typisk årsag til at vi ikke kan falde i søvn er, når vi har uro og tankemylder. Hvis vores hjerne er på overarbejde, så kan den ikke finde ro, og som en konsekvens heraf kan vi ikke falde i søvn. Når vi er på vej på ferie, så vil der ofte være en masse at tænke på, hvilket besværliggør en rolig søvn.

Oplever du, at det kan være svært at slippe tankerne, når du er på vej på ferie, så kan du med fordel downloade en god meditation, en interessant podcast, eller noget beroligende musik.

Når du kan flytte fokus fra den kommende ferie, eller det arbejde du netop har efterladt, så kan du nemmere finde ro og slappe af på flyturen.